Barritgaard

Barritgaards øgenavn var på det tidspunkt "De fire Røghætter"

 

Politiken St. Hans 1925 (årstallet er usikkert)

 

Syvsoverfesten i Røghætterne

 

De kunstnere, som opdagede Hornbæk er nu for længst borte. En ny kunstnerslægt har fundet Egnen ved Tisvilde. Her fejredes på Syvsoverdagen en Fest, der havde samlet Blomsten af vor Kunst og Literatur. Det var Jean Gauguin, Billedhuggeren, Pariserudstilleren mester, og hans Kone, den yndige Fru Clara, som samlede deres Venner på De 4 Røghætter, Gauguins henrivende gamle Bondegaard i Holløse Lund. Rødt lyste de fire straatægte Længer i det grønne Land, blaat skummede havet mod Skrænten, og inde i den flisebelagte Gaard, i Loen, der er blevet en sal, i de maleriske Stuer, der i Sommer rummer fire Kunstnerfamilier, luer Valmuer og Kornblomster og Lysene, som brænder i hundrede Stager. Karl Larsen, Antikvitetshandler Clausens Ven, har behængt Væggene med sine sidste Malerier, et halvt Aars Produktion, Krukker og Frugter i Skaale, en Række af Still-Leben i stærke, straalende Farver. Fru Gauguin, Fru Karl Larsen, og Fru Dr. Bøge fra Helsinge har dækket de lange Gildesborde, og Forsamlingsbygningen har udlånt Bænkene, hvorpaa ellers Egnens Hellige synger deres gudedlige Sange. Madam Otto, den berømte Kogekunstnerinde, er blevet hentet i Bil og har stegt Lammestegen, så den smelter paa Tungen.

 

Frimurer "Lavet"

 

Vældige Turistbiler duver op ad Markvejen gennem det grønne Korn og aflæsser et halvt Hundrede Gæster, der næsten alle er Berømtheder og selv nok, et Frimurer-Lav inden for Kunsten. der er Digterkongen Sophus Clausen, Forfatteren Otto Gelsted, Edith Rode, Frederik Nygaard med Frue, Maleren Axel Salto og Frue, Musikforlægger Svend Wilhelm-Hansen og Frue Lissen, Kapelmester Hye-Knudsen og Frue, Overlæge Dahl fra Esbønderup, Overretssagfører Olufsen og hans Frue, en Datter af Maleren Ilsted, Overretssagfører Vilh. Meyer, Direktør Ove Meyer og Frue (Bing & Grøndahl), Museumsinspektør Peter Hertz og Frue, Ingeniør Glud, Maleren Viggo Madsen og Frue, Danmarksmesteren Frisenfeldt, Direktør Carl Krebs og Frue, Frk Vera Hansen, Arkitekt Kaare Klint og frue, Billedhuggeren Liisberg, Inger og Herbert Julius Paulsen, Direktør Hamburger, Billedhugger Svend Rathsack og hans lystige Fru Lone, Direktør Michaelsen og hans norskfødte Frue, en Niece af Maleren Henrik Lund, Fru Bodil Marstrand, Maleren Svend Johansen, Arkitekt Poul Hemmingsen og Frue … Egnens to mest kendte Propritærer Rasmus Nielsen og Chr. Christensen giver selskabet dets lokale Kolorit af et virkeligt St. Hansgilde i gammel Stil.

 

 

Musernes Paakaldelse.

 

Allerede efter Cocktailen, der blev indtaget i Ølglas, rejste Otto Gelsted sig for at tale for Jean Gauguin. I det samme faldt hans blik på Sophus Clausen, og hans Tale former sig som en Hyldest til den dionysiske Digter og hans Heroica. Digteren lavrbærkranses under EvvivaRaab. Ingen føler Tvang til flere Taler, fordi alle taler højt i Munden paa hinanden. Først ud paa natten ved Symposiet rejser Sophus Clausen sig for at udbringe Skaalen for Husets unge Frue, men da han i det samme ser Otto Gelsted, staaende på en Stol, forgæves fægtende for at faa Ørenlyd, rettet han sine Ord til den fine unge Lyriker, Dionysos’ Yndling. Saaledes blev Talerne, som Ret er ved en Kunstnerfest, ikke nogen Henvendelse til Personer, men en Paakaldelse af Muserne.

 

 

Harmonika og blomstrende Hyld

 

Og Dansens Muse sprang frem af en Harmonika, mens Lysene rundt paa Bænkene langs Væggene og i Loens Vinduer brændte ned i deres Stager og den lyse Morgen fyldte Stuerne med sin Dæmring, og unge Par sværmer ud mellem Havens Hyld eller vandrer i det dugvaade Græs ned til Havet hvor Solopgangens Bølger griber hvide Legemer og vugger dem i Brændingen.

Saaledes blev det Morgen. Turistbilerne brummede igen ind mod Byen, mens Sommerdagen steg over duftende Høstakke og Badestranden ved Tisvildeleje, hvor de første spredte Feriegæster kastede sig i Kattegat. Ude paa Bundgarnsstagerne hvilede Maagerne som hvide Prikker i Soldisen, mod Øst laa Kullens Bølgelinje, mod Vest Halsnæs Klint og inde i Land Tisvilde Hegns mørke Granskove, Sand og Sol og Skygge – og over hele Landskabet Junidagens summende Stilhed.

 

Sommergæsten.

 

 

Politiken St. Hans 1926

 

De 4 Røghætter i Tisvilde rejste sig i Nat paa glødende Pæle. Det var Billedhuggeren Jean Gauguin og Frue, som paa deres Gaard fejrede en St, Hans-fest, der længe vil være uforglemmelig. Omtrent halvthundrede danske Kunstnere med deres Damer deltog og startede i gaar Eftermiddags fra Raadhuspladsen i store Turistbiler. Festen skal programmæssigt slutte Kl. 5 Morgen.

Dansk medaljetager ved OL i kunst

 

Jean René Gauguin

Bronze 1924

 

 

Da den olympiske ild brændte for kunsten

Af andre danske medaljetagere i 1920erne og 1930erne bør nævnes arkitekten Ejnar Mindedal Rasmussen, der med smukke, ene linjer tegnede den nyklassicistiske svømmehal i Ollerup, om netop er blevet restaureret.

 

Man bør også huske billedhuggeren Jean René Gauguin (en af Pauls sønner) og hans vitalistiske »Nævefægter« i bronze, der lige nu og indtil 24. august 2008 kan beskues på kunstudstillingen »Livslyst« på Fuglsang i nærheden af Nykøbing Falster.

 

Andre danske medaljetagere var komponisten Rudolph Simonsen med sin heroiske hyldest af en symfoni i 1928, der selvfølgelig led »Hellas«. På litteraturfronten var den i dag ukendte Josef Petersen lidt af en medaljesluger med tre sølvmedaljer i 1924, 1928 og 1948, samt den - i hvert fald i mellemkrigstiden - kendte digter Johannes Weltzer med sin ode »Symphonia Heroica«, der indbragte en bronzemedalje i 1928 i Amsterdam. Men i 1952 i Helsingfors var let slut med OL i kunst.

 

 

Berlingske Tidende 8. august 2008

Og så lidt mere om Jean René Gauguin og lokalområdet:

 

Gaugin i Helsinge gadekær

Kender du historien om den grønne frø i Helsinge gadekær?

 

Frøen var en gave til Helsinge Borgerforening fra doktor Holger Børge, der i mere end en menneskealder havde sit virke i Helsinge. Han havde altid været en stor elsker af kunst og skænkede i 1960 byen figuren som udtryk for sin taknemmelighed og glæde over de mange år i Helsinge. På det tidspunkt sorterede gadekæret alene under Borgerforeningen, som repræsenterende alle, der havde skøde på en ejendom i Helsinge By, det vil sige den gamle landsby med dens marker.

Frøen var en kærkommen afløser for det tidligere springvand - et enkelt rør midt i kæret, der sprøjtede en otte til ti meter lang stråle lodret i vejret.

Men efter gadekæret blev omlagt i forbindelse med rejsningen af Christiern Pedersens mindemur, blev springvandet flyttet til siden, og fra en enkel stensætning satte det nye, lave springvand sine bløde stråler ud i vandet. Når placeringen skete, som tilfældet var, var det af hensyn til mindemuren, der skulle være hovedmotivet for den, der fra gadesiden så over kæret mod det smukke anlæg. Men tanken om en virkelig kunstnerisk figur levede videre, og det ønske opfyldte doktor Børge for byen. Avisartikler beskriver, hvordan frøen i foråret 1960 ankom til gadekæret, hvor den af en af Zoneredningskorpsets vogne blev transporteret det sidste stykke ned ad granittrappen til kæret, hvor den i løbet af et par dage blev bragt på plads i sit rette element. Dette arbejde udførtes af entreprenør Thorvald Hansen fra Helsinge.

Anerkendt kunster

 

Doktor Børge havde fået den anerkendte billedhugger og keramiker Jean René Gaugin til at modellere frøen, der er en meter lang og hviler på en sokkel af granit. Modellen blev herefter støbt i bronze hos bronzestøber Rasmussen i København.

 

Jean Rene Gaugin, der døde året efter indvielsen af gadekærets frø, er søn af den franske maler Paul Gaugin og danskeren Mette Sofie Gad. Jean René Gaugin boede dusuden i en årrække i Holløse.

 

Lejf Degnbol fra Helsinge har på opfordring fra Vejen Museum, der for nylig havde en udstilling af Jean René Gaugin, efterforsket kunstnerens færden i Holløse, og det lykkedes ham i den forbindelse at finde frem til tidligere gårdejer Richardt Nielsen.

 

»Richardt Nielsen oplyste, at "De 4 Røghætter" var Gaugins navn på "Barrit-gård" i Holløselund*. Man har senere fundet originaltegninger af gården, hvor det fremgik, at der engang havde været et stort lokale ud mod havet, der var beregnet som atelier«, fortæller Lejf Degnbol.

 

Fra "Ugeposten"

 

* Det er rent faktisk Vejby Strand

Jean Rene Gaugin og familien flytte i 1928 til Violvej i Holløselund.

 

På 2 dørtrin lavede Jean Rene Gaugin nogle mosaikarbejder. Der er i dag (januar 2009) i meget dårlig stand.

Jockey spring over hest

Sabelantiloper